Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem 6. maj 2022
Overblik over elementer i evaluerings- og bedømmelsessystem
1. Test- og evalueringsredskaber i det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem
• 1.1 Adaptive test erstattes af lineære test:
Folkeskolens Nationale Færdighedstest
• 1.2 Obligatorisk screeningstest for læsevanskeligheder
• 1.3 Obligatorisk at anvende Risikotest for ordblindhed
• 1.4 Obligatorisk redskab til brug ved sprogvurdering i børnehaveklassen
• 1.5 Styrket fokus på højt begavede elever gennem tidlig opsporing og nye redskaber
2. Meddelelser mellem skole og hjem samt ændring af UPV
• 2.1 Elevplaner afskaffes. Meddelelsesbog og systematisk opfølgning for elever med udfordringer både ift. elevernes særlige behov og høj begavelse
• 2.2 Ændring af uddannelsesparathedsvurderingen (UPV), herunder arbejdsgruppe
3. Skoleudviklingssamtaler og opfølgning mellem skoler og kommuner
• 3.1 Kvalitetsrapporter afskaffes og erstattes af Skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler
• 3.2 Styrket og tidlig opfølgning over for skoler med udfordringer
Delaftale
• Forsøgsprogram med forskellige karakter - og bedømmelsesformer
Proces for lovforslag, bekendtgørelser og vejledningsmateriale
• Lovforslag fremsat den 27. april, og 1. behandling den 3. maj.
• 2. og 3. behandling finder sted den 7. og 9. juni.
• Tidspunkt for udstedelse af bekendtgørelser om enkeltelementer afhænger af, hvilket skoleår elementerne træder i kraft
• Vejledning og inspirationsmateriale til elementer, der træder i kraft næste skoleår, kommer hurtigst muligt efter vedtaget lovforslag og bekendtgørelser
• Test i overgangsperiode
• Anvendelse af Risikotest for ordblindhed
• Meddelelsesbog
• Ændring af betegnelse i UPV
• Skoleudviklingssamtaler
• Udviklingsliste
• Arbejdsgrupper under Sammen om Skolen ift. en række initiativer
Udfoldelse af elementerne i initiativerne, jf. lovforslag
1.1 Folkeskolens Nationale Færdighedstest -overgangsperiode (1)
Test i overgangsperioden
• Overgangsperiode fra efteråret 2022 (fra 2022/23 til og med 2025/26)
• Obligatoriske test (10 test)
• Dansk (læsning): 2., 3. 4., 6. og 8. klasse
• Matematik: 2., 4., 6., 7. og 8. klasse
• Lineære selvrettende færdighedstest
• Afholdes i starten af skoleår/efterår, så de kan bidrage til tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2022 forventes i november-december – tidligere efterfølgende år
• Opgavesæt bestående af opgaver fra nuværende nationale test. Fra skoleåret 2023/24 evt. også nyudviklede opgaver
• Simpelt it-system /begrænsede funktionaliteter
• Frivillige test
• Muligt at bruge de nuværende nationale adaptive test (undtaget læsning og matematik) frivilligt.
1.1 Folkeskolens Nationale Færdighedstest (2) –nye test
De nye test og testsystem
• Afvikles første gang efterår 2026 (skoleåret 2026/27)
• Udvikles i samarbejde og med inddragelse af faglige eksperter og parter i Sammen om Skolen Obligatoriske test (10 test)
• Dansk (læsning): 2., 3. 4., 6. og 8. klasse
• Matematik: 2., 4., 6., 7. og 8. klasse
• Lineære selvrettende færdighedstest
• Afholdes i starten af skoleår/efterår, så de kan bidrage til tilrettelæggelsen af undervisningen
• Forældre skal underrettes skriftligt om elevens resultater
• Forældre skal efter deres barns gennemførelse af test kunne se opgavespørgsmålene i testene og deres barns svar, hvis de anmoder om det (fx via Aula og efter samlet testperiode er slut)
• Ikke ændring af reglerne om fortrolighed om testresultater ift. i dag i øvrigt
• Der fastsættes regler om test på særlige vilkår, herunder som nyt mulighed for at aflægge test, som ikke svarer til skolealder/klassetrin.
1.1 Folkeskolens Nationale Færdighedstest (3) - Test og Evalueringsbank
Nye frivillige test i en række fag (11 test)
• Kan afvikles første gang efterår 2026 (skoleåret 2026/27)
• Test og evalueringsbank - ikke reguleret i lovforslag, men bemyndigelse til frivillige test
• Engelsk (to test)
• Natur/teknologi (en test)
• Fysik/kemi (en test)
• Biologi (en test)
• Geografi (en test)
• Dansk som andetsprog (to test)
• Historie (en test)
• Tysk (en test)
• Fransk (en test)
• Samme system som obligatoriske test, lineære selvrettende færdighedstest
• Anvendelse besluttes på skoler ud fra pædagogiske overvejelser. Kan også besluttes af skolebestyrelse og kommunalbestyrelse.
Kvalitetsmærkning af test
- Ikke omfattet af nuværende lovforslag
- Rammerne herfor skal undersøges nærmere.
- Såfremt muligt juridisk:
- Udvikling af kvalitetsmærkning (certificering) af test fra 2023/24, som udbydes til skoler og kommuner fra andre offentlige og private leverandører.
1.2. Obligatorisk screeningstest for læsevanskeligheder
• Træder i kraft i skoleåret 2025/26
• Ny klassebaseret screeningsværktøj (inkl. it-understøttelse) for læsevanskeligheder for alle elever i 1. klasse
• Børne- og Undervisningsministeriet udvikler screeningsværktøjet
• Skal medvirke til at identificere elever med læsevanskeligheder og yde faglig støtte til disse elever
• Skal bidrage til skolernes grundlag for at identificere de elever til Risikotest for ordblindhed
• Kan stilles til rådighed for fri- og privatskoler mv.
1.2. Obligatorisk screeningstest for læsevanskeligheder
• Træder i kraft i skoleåret 2025/26
• Ny klassebaseret screeningsværktøj (inkl. it-understøttelse) for læsevanskeligheder for alle elever i 1. klasse
• Børne- og Undervisningsministeriet udvikler screeningsværktøjet
• Skal medvirke til at identificere elever med læsevanskeligheder og yde faglig støtte til disse elever
• Skal bidrage til skolernes grundlag for at identificere de elever til Risikotest for ordblindhed
• Kan stilles til rådighed for fri- og privatskoler mv.
1.2. Obligatorisk screeningstest for læsevanskeligheder
• Træder i kraft i skoleåret 2025/26
• Ny klassebaseret screeningsværktøj (inkl. it-understøttelse) for læsevanskeligheder for alle elever i 1. klasse
• Børne- og Undervisningsministeriet udvikler screeningsværktøjet
• Skal medvirke til at identificere elever med læsevanskeligheder og yde faglig støtte til disse elever
• Skal bidrage til skolernes grundlag for at identificere de elever til Risikotest for ordblindhed
• Kan stilles til rådighed for fri- og privatskoler mv.
1.5. Styrket fokus på højt begavede elever gennem tidlig opsporing og nye redskaber
• Træder i kraft i skoleåret 2024/25
• Elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening af høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder ud fra en helhedsvurdering skønner, at screeningen er relevant
• Den kan udskydes til 2. klassetrin, hvis elevens modenhed taler for det
• Screeningen foretages via nationale tjeklister til elever, forældre og lærere – skal udvikles
• Hvis screening indikerer høj begavelse, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes, at der gennemføres en anerkendt intelligenstest i regi af PPR eller tilsvarende fagligt funktion i kommunen
• Indsatser ift. højt begavede elever, jf. de gældende forpligtigelser
• Kan stilles til rådighed for fri- og privatskoler mv.
• Vejledningsindsats fra Børne- og Undervisningsministeriet.
2.1 Elevplanen afskaffes og erstattes af meddelelsesbog (1)
• Træder i kraft i skoleåret 2022/23
• Understøtte og kvalificere dialogen mellem skole, lærer, pædagog, forældre og elev om elevens faglige og alsidige udvikling
• Laves for alle elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse
• Indeholder få, væsentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling. Så vidt muligt fremadrettede og med udgangspunkt i elevens ressourcer
• Fagene dansk og matematik (1.-9. klasse) og i børnehaveklassen kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed skal indgå. Fortsat forpligtigelse til løbende evaluering i andre fag også, og andre fag kan indgå
• Bruges regelmæssigt og mindst en gang årligt, fx ifm. skole-hjem-samtaler
• Skal være skriftlig og have en form, der bedst muligt understøtter dialog ml. skole og hjem. Ikke krav om digitalt format
• Lokale principper fastsættes af skolebestyrelsen i dialog med skolens leder
• Omfang af den enkelte meddelelsesbog vil afhænge af behov – fra helt korte med enkelte fokuspunkter til mere udvidede med beskrivelse af en række indsatser, jf. også næste slide
• Udarbejdes vejledning til inspiration for skolernes arbejde med meddelelsesbogen
• Evaluering af meddelelsesbogen, når den har haft virkning i tre år.
2.1 Elevplanen afskaffes og erstattes af meddelelsesbog (2)
Meddelelsesbogen i udskolingen
• I udskolingen skal den omfatte elevens overvejelser til uddannelse og de faglige krav i den forbindelse
• Til brug herfor skal der være en retningsgivende dialog om, hvordan skolen vurderer elevens forudsætninger herfor, herunder evt. udviklingspunkter for at nå den/de ønskede uddannelser
• Oplysninger om særlige målrettende skole- og vejledningsindsatser, der er igangsat, skal fremgå
• Danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan inden udgangen af 9. klasse.
2.1 Elevplanen afskaffes og erstattes af meddelelsesbog (3)
Elever, der er udfordrede
• For elever med udfordringer skal meddelelsesbogen udvides, så den ud over fokuspunkter også indeholder oplysninger om de indsatser og opfølgning, som skolen har iværksat for at imødekomme elevens udfordringer
• Særlige indsatser kunne fx være: ordblindeindsatser, indsatser for højt begavede med udfordringer, anden faglig støtte, supplerende undervisning, rådgivning fra PPR eller inddragelse af specialpædagogisk kompetencer mv. Kan være kortvarige og længerevarende indsatser
• Elever med udfordringer i skolen er en samlebetegnelse for elever – både på almen og specialområdet – der har faglige udfordringer, læringsmæssige vanskeligheder, adfærdsmæssige udfordringer, mistrivsel, højt fravær samt udfordringer grundet høj begavelse mv. Kan også være elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, samt elever der af andre årsager ikke er i trivsel
• Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge modeller og løsninger for, hvordan der kan indsamles relevante og anvendelige data om elever, der modtager særlige indsatser i skolen – forventes at træde i kraft 2023/24.
3.1 Kvalitetsrapporter afskaffes og erstattes af Skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler
• Træder i kraft i skoleåret 2022/23
• Sammen om Skolen har været med til at mere konkret udmøntning
• Samtalen styrke den fælles forståelse af skolens udfordringer og indsatsområder og frigive ressourcer til at arbejde med skolens indsatsområder. Formålet er en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole
• Gennemføres årligt (tidspunkt fastlægges lokalt), og skal tage udgangspunkt i resultaterne af test i dansk (læsning) og matematik samt anden relevant viden om skolevæsenet, samt eventuelle udviklingsplaner (jf. udviklingsliste) og handlingsplaner (som del af tilsyn)
• At skolens leder i første omgang beskriver udviklings- og indsatsområder eller temaer på egen skole, som samtalen skal fokusere på
• Skolebestyrelse, medarbejdere, elever og forældre bør inddrages heri. Det er naturligt at skolebestyrelsen forinden samtalen har drøftet skolens udviklings- og indsatsområder
• Kommunalbestyrelsen kan supplere med yderligere temaer eller udviklings- og indsatsområder
• I forlængelse af samtalen skal udarbejdes et notat med gengivelse af evalueringens (samtalen) resultat
3.2 Styrket og tidlig opfølgning over for skoler med udfordringer (1)
• Træder i kraft skoleåret 2022/23
• Udviklingsliste
• Formål er at sikre tidligt fokus på de kommer, der ikke løfter elevernes som forventet
• BUVM udarbejder en udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med bekymrende kvalitet (op til 10 pct., inkl. skoler i tilsyn) – ud fra objektive indikatorer, der indikerer, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten
• Indikatorerne vil skulle defineres i samarbejde med Sammen om Skolen – arbejdet er fortsat i gang
• I udvælgelsen af indikatorerne vil blive lagt vægt på, at indikatorerne kan sige noget om skolens kvalitet i højere grad end om skolens elevsammensætning, samt om risici ift. elevernes faglige og alsidige udvikling (fx løfteevne, bekymrende mistrivsel og elevfravær)
• Hensigten er, at listen så vidt muligt bliver forebyggende og fremadrettet frem for tilbageskuende
• Dertil vil der blive lagt vægt på, at indikatorer kan sige noget om, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsynet
• Der kan blive tale om bruge mindre målrettede indikatorer indtil, der måtte blive muligt at udvikle mere målrettede indikatorer
• Der er aktuelt ikke indikatorer, der kan benyttes til at udvælge specialskoler, der ikke løfter elever som forventet. Derfor kan de til en start ikke udtrækkes til udviklingslisten.
3.2 Styrket og tidlig opfølgning over for skoler med udfordringer (2)
Udviklingsplan
• For skoler på udviklingslisten udarbejder kommunalbestyrelserne en udviklingsplan for, hvordan det skal ske på den enkelte skole
• Udviklingsplaner skal indgå i skoleudviklingssamtale.
• Kommunalbestyrelsen kan vælge at offentliggøre udviklingsplanen
• Udviklingsplan kan indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for forbedringerne
• Ved meget bekymrende resultater og vedvarende dårlig kvalitet, udtages skolerne som hidtil til kvalitetstilsyn. For skoler der over flere år er på udviklingslisten, vil ud fra en konkret vurdering kunne udtages til kvalitetstilsyn
• For skoler med vedvarende dårlig kvalitet, hvor der ikke sker forbedringer, kan pålægges mere vidtgående tiltag (fx at udarbejde en handlingsplan inkl. pålæg om konkrete tiltag – som i dag • Undersøgelse af de skoler, der er bedst til at løfte eleverne fagligt igangsættes.